lørdag den 30. januar 2010

...gælder der andre regler der?

Dybt frustrerende...i sidste weekend havde vi fødselsdagsgæster af min familie, straks da kæresten kom hjem fra arbejde fortrak han sig ind på soveværelset for at se tv, indtil vi skulle have kaffe...
Idag har vi så gæster af hans familie og jeg farer frem og tilbage mellem begge børn for at underholde dem, mens hans familie sidder og ser håndbold (hvilket der absolut ikke interesserer mig) og nu sidder jeg med den lille og ser børnetime, så han ikke skal sidde selv, og så brokker kæresten naturligvis...Sæt dig da ind i stuen, vi har jo gæster!!!
Og så er det jeg spør', gælder der andre regler for ham end for mig, hvorfor må han gå ind og se sport (vel at mærke helt for sig selv), når vi har "mine" gæster, men jeg må ikke underholde børnene, når vi har "hans" gæster!?
Og et lille tillægsspørgsmål, hvorfor fan' skal hans familie diktere hvad der skal køre i TV når de er her, og tilmed tysse på mine børn, hvis det er noget DE gerne vil se, men hvis det er noget børnene og jeg gerne vil se (nævner bare julekalender som eksempel!!!), så sidder de og plaprer højlydt uden at tage hensyn!!!! TRÆLS....

fredag den 29. januar 2010

...men det er da smukt...

Jeg er ganske vist ved at være lidt småtræt af at skulle skovle fortorvet næsten hver dag, og det er heller ikke sjovt mere, når man ikke længere kan få fat i salt...
Jeg har da også (for sjov skyld) anskaffet mig en skridttæller, for at se hvor meget jeg egentlig går, bare om morgenen, når jeg skal trave byen tynd med to unger på slæb, den ene der næsten ikke kan slæbe sig frem, for hans skoletaske er SÅÅÅ tung, og den lille i barnevognen, ret vrøvlet, fordi han hellere vil ned og gå selv (men det har mor her ikke lige overskud til, når jeg skal nå at aflevere dem og så nå en bus bagefter...STØN)
6419 skridt, med mine mål svarer det ca. til 3,204 km...(endnu et STØN er velanbragt)
...men når man så går der, med de to vrøvlede unger, og selv har lidt småtravlt, så kan jeg nu alligevel ikke lade være med at tænke...hvor der det da smukt, når sneen sådan daler ned fra himlen...
Fortsæt god dag...trods de 10-15 cm sne, der kom her i løbet af morgenen, her i det sønderjyske ;o)